Vi vil tage ansvar for verden omkring os! Udskriv Email

idaaukenMed disse ord samlede Ida Auken (MF) dagens budskaber på en smuk Grundlovsdag i Vissenbjerg Krohave.

Op mod 100 SFere og venner kom i dagens løb forbi SF's Grundlovsarrangement i det højfynske. Solen bagede, og stemningen var god. Talerne bar præg af både en dyb alvor, men også af et håb, en optimisme og et kæmpe engagement og vilje til at vise, at SF er en del af et stærkt fællesskab, der vil vise nye veje for, hvordan Danmark skal regeres.

Dette fællesskab blev understreget, da socialdemokraten Peter Rahbæk Juel (rådmand, Odense) trådte op på talerstolen med budskabet om, at regeringen nu for længe har vist sin manglende evne til at få Danmark ud af krisen, og at det er S-SF-fællesskabet, der kan levere svarene på, hvordan Danmark kommer mest skånsomt ud af krisen.

I løbet af dagen leverede også Steen Brydegaard (byrådsmedlem, SF-Nordfyn) en tale. Og hans opfordring til at gøre regeringen arbejdsløs, høstede stor begejstring hos tilhørerne.

Læs mere… [Vi vil tage ansvar for verden omkring os!]
 
SF-Odense glæder sig til samarbejdet Udskriv Email

Carl-Valentin4På en ekstraordinær generalforsamling har SFU-Odense valgt ny formand og ny bestyrelse.

Carl Valentin afløser Emilie Dahler-Eriksen som formand. Sammen med Nanna Dahler, Lars Hessellund, Christina Pedersen, Line Dahler, Amalie Bonde udgør han den nye bestyrelse - godt suppleret af Mikkel Hansen og Ditte Rasmussen.

"SF-Odense ønsker tillykke med valget. Vi glæder os til et tæt samarbejde. Jeg er overbevist om, at vi kan føre en rigtig god folketingsvalgkamp og vinde valget sammen", udtaler Jette Sørensen, formand for SF-Odense

 
Luftige ord eller luft under vingerne? Udskriv Email
Fredag, 21. maj 2010 11:52

kasper250pxI en årrække er Odense Lufthavn blevet drevet med kommunale tilskud som primær indtægtskilde, mens der er meget få passagerer. I 2009 var det samlede offentlige tilskud på 8,53 mio. kr., hvoraf Odense Kommune betalte 4,43 mio. kr. Der var knap 5.000 passagerer på charterafgange og 16.000 afgange med privatfly. Det gav samlede trafikindtægter på 2,4 mio. kr.

Formanden for lufthavnens repræsentantskab, byrådsmedlem Kasper Westh (SF), udtaler om lufthavnens fremtid:

”Politik handler om at prioritere. Vi kan ikke blive ved med at poste millionbeløb i en lufthavn næsten uden passagerer. Lufthavnens bestyrelse har for nylig fremlagt en rapport, der klart konkluderer, at der aldrig vil kunne opnås budgetbalance i lufthavnen alene med indtægter fra passagerer. Derfor må der sættes en deadline ved udgangen af 2011: Enten fremlægges der troværdige og konkrete forslag til andre indtægtsgivende aktiviteter, eller også bliver både lufthavn og kommunale tilskud nedklassificeret”.

For 2010 er der indgået aftale om driftstilskud mellem Odense, Kerteminde og Nordfyns Kommuner. Der modtages hertil et tilskud fra Trafikstyrelsen. Der er i løbet af sommeren planlagt nogle charterflyvninger fra Beldringe til Italien, Kreta og Bulgarien. Disse aftaler står naturligvis ved magt.

I princippet kunne nedklassificeringen ske ved årsskiftet til 2011. Imidlertid er lufthavnens bestyrelse ved at undersøge konkrete muligheder for at tiltrække andre luftfartsrelaterede aktiviteter til Odense Lufthavn. Udvikling af disse planer bør indrømmes en rimelig tid, inden troværdigheden kan bedømmes. Derfor vil det efter SF’s opfattelse være fornuftigt at forsætte driften af lufthavnen i 2011. Det vil i praksis sige at afgørelse om lufthavnens fremtid skal træffes i slutningen af 2010 eller starten af 2011. Spørgsmålet bliver, om udviklingsplanerne er fulde af luftige ord, eller om lufthavnen har en chance for at få luft under vingerne.

Læs mere… [Luftige ord eller luft under vingerne?]
 
Anne Baastrup er ny trafikordfører Udskriv Email
Torsdag, 20. maj 2010 17:20

anne-forsiden”Jeg er meget glad for den store udfordring, det er, at skulle beskæftige mig med et så stort og spændende område som trafikområdet. Det er et område, som SF prioriterer meget højt”, udtaler Anne Baastrup.

SF er med i det store trafikforlig, som blev indgået i januar 2009 med alle folketingets partier uden Enhedslisten. Her satte SF sine store aftryk.

”Takket være Pia Olsen Dyhrs indsats blev trafikforliget en stor succes, hvor SF fik påvirket aftalen i en grøn retning. Det er min ambition at føre det arbejde videre. Der er stadig meget arbejde forude, før vi bl.a. har sikret gode muligheder for den kollektive trafik i hele landet. Jeg vil arbejde for, at priserne i den kollektive trafik kommer ned. Priserne er steget med 58 % de sidste 10 år, så der er ikke noget at sige til, at passagererne flygter fra den kollektive trafik. Det skal vi have vendt,” siger Anne Baastrup.

Anne Baastrup vil ud over trafikområdet stadig beskæftige sig med bl.a. handicap- og retspolitik.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 4 ud af 15