Et godt børneliv er nøglen til et godt voksenliv. Vi ønsker en fagligt stærk folkeskole, hvor alle børn tidligt oplever glæden ved at skrive, læse og regne. Hvor der er tid til den enkelte, og hvor ingen tabes på gulvet.
Derfor vil SF knokle for:
• To lærere i dansk og matematik de første 3 skoleår • En gennemgribende renovering af skolerne • Nye bøger og moderne computere
God ældrepleje handler om alt det, der ikke kan måles eller vejes: Omsorg, respekt og værdighed. Der skal der være tid til en snak eller en kop kaffe og respekt for den enkelte ældres behov.
Derfor vil SF knokle for:
• 100 flere ansatte i ældreplejen i Odense • Billig og velsmagende mad i ældreomsorgen • Tid til den enkelte og væk med minut-tyranniet
Klimaudfordringen skal tages alvorligt, og vi skal tage et ansvar her i Odense. Vi ønsker en stærk lokal klimaindsats, der effektivt bekæmper den stigende forurening fra trafikken. Det kræver ordentlige alternativer til bilen.
Derfor vil SF knokle for:
• En sammenhængende og velfungerende busdrift • Sikre cykelveje til skoler og idrætsanlæg • Billigere busbilletter