SF i Odense har afleveret sin kandidatliste til byrådsvalget Udskriv Email
Mandag, 19. oktober 2009 22:00

Formanden for SF i Odense, Kasper Westh, afleverede i dag partiets endelige liste over kandidater til byrådsvalget på rådhuset.

Listen blev vedtaget i juni, men umiddelbart inden deadline skete der en udskiftning: lærer Karl Gammelmark har af personlige årsager set sig nødsaget til at trække sig fra listen, og som erstatning er den 19-årige gymnasieelev og autodidakte teaterinstruktør Jeppe Sand nu opstillet.
 
Med denne ændring er SF’s 19 kandidater i gennemsnit 38,6 år gamle. Spidskandidat er Stina Willumsen, der sammen med ni andre kvinder udgør et kvindeligt flertal på listen.

Kasper Westh udtaler i denne anledning:
"SF er det eneste parti i Odense, der har et flertal af kvinder på kandi-datlisten. Vi har også mange relativt unge kandidater. I det hele taget synes jeg, at det var en varieret liste, jeg i dag kunne aflevere. Der er unge og ældre, kvinder og mænd. Uddannelsesmæssigt rækker listen fra specialarbejdere til universitetsuddannede. Der er kandidater, der har boet hele deres liv i Odense, andre der har boet flere steder i Dan-mark og udlandet. To af kandidaterne er født i udlandet, en i Somalia og en i Iran".


Kasper Westh kan kontaktes på mobil 2622 8048.