| Erhvervsudspil |
|
|
| Lørdag, 07. november 2009 14:53 | |||
|
En sikker beskæftigelsesindsats til gavn for fremtiden Ledigheden på Fyn er fordoblet inden for det seneste år og intet tyder desværre på, at vi har set top-pen af ledigheden endnu. Der er derfor behov for tiltag, der kan sikre beskæftigelse. Samtidig skal det vi sætter i værk være med til at ruste os til efter krisen. Landspolitisk har regeringens strategi været, at danskerne skal forbruge sig ud af krisen. SF har hele tiden ment, at det var en al for usikker strategi. Hverken skattelettelser eller udbetalingen af den særlige pensionsopsparing har da heller ikke fået os til at forbruge mere. Tværtimod falder forbru-get fortsat i Danmark, og opsparingen stiger. I SF Odense mener vi derfor, at regeringen må ændre strategi og iværksætte ekstra tiltag i forbindel-se med de kommende finanslovsforhandlinger, der med sikkerhed øger beskæftigelsen. Jo højere ledighed bliver, jo større bliver risikoen for at langtidsledigheden også stiger og ledigheden for al-vor bider sig fast. Derfor skal der handles nu. I SF Odense mener vi, at indsatsen for at begrænse ledigheden her og nu skal kobles sammen med en langsigtet erhvervspolitisk indsats. Vi vil arbejde for: • Flere energiinvesteringer og forbedret konkurrenceevne på energiområdet Odense skal igangsætte flere investeringer i energirigtige løsninger. Investeringer er en sikker måde at skabe mere beskæftigelse og vækst på. Ved at satse på energiinvesteringer, f.eks. sol-celleanlæg på skoler og plejehjem, isolering eller genanvendelse af regnvand, tjener investerin-gerne sig hurtigt ind igen, i form af lavere udgifter til el, vand eller varme. Sidst men ikke mindst vil det gavne miljøet. Udover at flere energiinvesteringer vil sikre mere beskæftigelse vil det også styrke vores kon-kurrenceevne på området. Indenfor energi- og klimateknolog har Danmark længe været i front. Men vi skal bevare fører positionen, og det gør vi kun ved en aktiv indsats. Odense skal være førende på dette område. SF har arbejdet for en ambitiøs miljøpolitik som et enigt byråd har vedtaget, og SF fik ved sidste års budgetforlig forhandlet 50 mio. kroner hjem til miljøinvesteringer. SF var de første, der kom med forslaget om at etablere et videnscenter for vedvarende energi på Lindø-værftet. Nu ser det ud til at blive til virkelighed. Det er vi selvfølgelig glade og stolte over i SF-Odense. Det giver Odense en oplagt mulighed for at sikre flere arbejdspladser og komme helt i front på det her område. Konkret foreslår vi: • Et bæredygtigt og fremtidssikret landbrug Odense er en stor landbrugskommune. For at fremme landbrugserhvervet, og samtidig mindske lugtgener og miljøbelastning, skal lave en offensiv lokal satsning på biogas produceret på gylle fra landbruget. Biogas er en vedvarende energiform, som kan bidrage til at øge landmændenes indtægtsgrundlag og samtidig fortrænge CO2. Problemet er, at den finansielle krise gør det svært for landmændene at optage lån til biogasanlæg i banken. Kommunen skal ikke garantere for usikre lån, men vi vil arbejde for, at landmænd med en sund økonomi, der ønsker at etablere et biogasanlæg, kan opnå kommunalt garanterede lån. Konkret foreslår vi: • Mere uddannet arbejdskraft Erhvervslivet er afhængig af en veluddannet arbejdsstyrke. I dag får omkring 20% af en ung-domsårgang ikke en uddannelse. Især blandt unge mænd er dette et udbredt problem, der alt for ofte fører til ledighed. Det afgørende er at sikre, at alle unge forlader folkeskolen med de nødvendige basale kompe-tencer i forhold til især læsning og matematik. Det kræver et fagligt løft af Odenses folkeskoler. Den stigende ledighed skal også bruges til at øge uddannelsesniveauet i Odense. Derfor skal ud-dannelse som aktiveringsinstrument prioriteres, når ufaglærte rammes af ledighed. Det vil sige at ufaglærte i stedet for aktivering skal motiveres til at tage en uddannelse indenfor deres fag el-ler indenfor et nyt område. Konkret foreslår vi: • Velfærdsteknologi skal give bedre vilkår SF i Odense har sammen med Socialdemokraterne og de Radikale sat velfærdsteknologi på den politiske dagsorden, forhandlet penge hjem til området i forbindelse med politiske forlig, og dermed været drivende i det arbejde der nu fører til at Odense bliver internationalt kraftcenter for udvikling, implementering og udbredelse af velfærdsteknologier. Dermed har vi muligheden for at komme helt i front og sikre bedre vilkår for borgere og ansatte. Den udvikling skal vi selvfølgelig fortsætte med. Fremover skal vi derfor være endnu bedre til at inddrage private virksomheder og sikre udbyg-ningen af velfærdsteknologi. Kommunen og den private virksomhed skal i fællesskab forpligti-ge sig til at samarbejde med udviklingen af nye produkter lige fra opstartsfasen og dermed i fæl-lesskab også bærer risikoen omkring et projekt. Odense kommune og det private erhvervsliv skal i samarbejde skabe et helt nyt væksteventyr. På sigt mener SF, at det vil være naturligt, at staten etablerer et nationalt videnscenter, der op-samler erfaringerne og ekspertisen, når det gælder velfærdsteknologi. Det vil være oplagt, at placere det i Odense. Skal der skabes brugbare velfærdsteknologiske løsninger skal de skabes som brugerdreven in-novation, det vil sige i samarbejde med de mennesker der skal bruge dem. Det kræver at kom-munen giver mulighed for at personale på sundheds- og ældreområdet kan få tid til at samarbej-de med designere og udviklere med særlig teknologisk viden. Konkret foreslår vi: • Innovation skal styrkes Når det gælder velfærdsteknologi er det oplagt at Odense samarbejder med private virksomhe-der, både når det gælder udvikling og implementering af teknologierne. I fællesskab skabes de bedste produkter. Men også indenfor andre områder – bl.a. når det gælder innovations- og iværksætterområdet – skal vi som kommune sikre og understøtter samarbejdet med det private erhvervsliv. Det kan være ved at vi målretter vores indkøb og dermed efterspørgslen efter forskellige produkter eller områder. Eller det kan være ved, at vi skaber tid og rum for innovation blandt vores medarbej-dere i kommunen og ansætter offentlige erhvervs-ph.d'ere der kan sætte en udvikling i gang. Konkret foreslår vi:
|





