| Besøg på Christiansborg |
|
|
| Fredag, 11. september 2009 16:31 | |||
|
Anne Baastrup, MF og SF-Fyn inviterer på tur til Christiansborg lørdag den 19. september 2009. Vi kører samlet i bus fra Odense (Dannebrogsgade bagved Odense Banegård) kl. 9.30. Der er også mulighed for at stå på bussen i Nyborg, hvor vi holder ind ved banegården.
Anne vil være vores guide på Christiansborg, hvor hun vil stå for rundvisning og små historier. Efter rundvisningen spiser vi samlet frokost i SFs grupperum, hvor der vil være tid til at få snakket lidt på tværs af partiforeningerne. Vi kører fra Christiansborg således at vi er hjemme senest kl. 18 og der er derfor ikke aftensmad på turen.
Prisen for turen er 280 kr. pr. person og inkluderer frokost og transport. Der vil være mulighed for at købe øl og vand i bussen og til frokosten, så husk at medbringe lidt småmønter. Da vi kun lejer én bus til turen, vil der være begrænsede pladser. Dvs. at det er først til mølle.
Tilmelding foregår til Iben Kromann enten pr. mail
eller på tlf. 20 96 75 97. De 280 kr. skal indbetales på reg.nr. 0400 konto.nr. 4014973678 samtidig med tilmeldingen og senest d 14. september.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Hvis man tilmelder sig senere kan man enten medbringe pengene eller en kvittering på indbetalingen på turen. Husk at skrive navn på din indbetaling.
Hvis der er nogen der har noget familie eller venner som er interesseret i SF, er de også velkomne på turen, da det er en rigtig god lejlighed til at lære SF lidt bedre at kende.
Jeg ser frem til en rigtig hyggelig og lærerig tur, og håber på at se medlemmer fra hele Fyn på turen.
De bedste hilsner
Iben Kromann
|





